Hos os er økologi en selvfølgelighed og vi har alt lige fra frisk økologisk peberrod til økologiske lammesteaks. Vi har Københavns største udvalg i frisk økologisk frugt og grønt i løsvægt. Rigtig mange af vores varer er, udover at være økologiske, også DEMETER godkendte, som er et ekstra kvalitetsmærke, der betyder, at de er dyrket biodynamisk. Læs mere om mærkerne her.
Udover fødevarer har vi et stort udvalg af økologiske og miljøvenlige rengøringsartikler, og ligeledes økologiske hudplejeprodukter.
Med Københavns største udvalg i frugt og grønt i løsvægt, har vi altid et varieret og inspirerende udvalg. Vi stiller store krav til kvaliteten og håndsorterer hver dag, så der kun er det bedste til dig. I butikken har vi altid årstidens grønt og frugt, men samtidig har vi også et stort udvalg i eksotiske frugter, så som æblebananer, ananas, passionsfrugter og mango.
Vi synes der skal være et så bredt udvalg som muligt, så det altid er inspirerende at købe frugt og grønt.
Da al vores frugt og grønt er i løsvægt, er det muligt at købe lige præcis den mængde du har brug for. Ét æble på vej til arbejde og 3 porrer på vej hjem...lige det du har brug for.

Da hjertet i butikken er vores frugt og grønt, har vi valgt nogle leverandører, som har specialiseret sig i at dyrke og indkøbe frugt og grønt fra de bedste avlere. Vores frugt og grønt får vi fra producenterne Kiselgården, Rønnely og grossisten Solhjulet.
blocks_image
blocks_image
blocks_image
KISELGÅRDEN er et biodynamisk landbrug og drives af Lis og Eigil Rasmussen, der har haft Kiselgården siden 1987. De dyrker 34 ha som et alsidigt biodynamisk landbrug med ammekøer og kalve af Limousine-race. De har en stor grønsagsproduktion og har Danmarks største produktion af friske krydderurter. Kiselgårdens helt store specialitet og vores kunders favorit er deres gulerødder, som har en sødme og sprødhed, der er helt unik.
blocks_image
blocks_image
RØNNELY er vores anden store leverandør af økologiske grøntsager. Rønnely ligger i den inddæmmede lammefjord, hvor Maja og Erling driver landbruget. Rønnely har specialiseret sig i bestemte afgrøder, som egner sig godt til dyrkning i lammefjordsområdet - gulerødder, kartofler og rodfrugter.
blocks_image
SOLHJULET er et grossistled og blev grundlagt i 1972, dengang som nu med det formål at formidle biodynamiske og økologiske fødevarer.
Produktpaletten er blevet stadig større med økologiens - og firmaets udvikling, og de lægger stor vægt på at være dynamiske i deres varesortiment. Solhjulet har samlet mange små avlere
Det, der binder de mange forskellige produkter sammen er kvaliteten. De sælger kun biodynamiske og økologiske produkter og lægger mange kræfter i altid at levere kvalitetsvarer.
blocks_image
blocks_image
Vi får kød fra Slagtergården i Holbæk, Ålbæk og Hanegal som alle leverer kvalitetskød til butikken. Fra Slagtergården i Holbæk har vi blandt de populære Bornholmske ristepølser og hele stykker kød som kalv, okse, svin og lam. Smag selv når Slagtergården et par gange om året ruller deres udendørskøkken ind i Blågårdsgade og griller Bornholmske ristepølser.
Ålbæk er kendt for deres delikatesse som Jambon cru og deres fantastiske rullepølse. Hanegal, som er kendt af de fleste, leverer et bredt udvalg af pålægsvarer, postejer og kylling på frost. Der er noget til alle, både børn og voksne, til madpakken, pølsebordet eller middagsmaden.
blocks_image
blocks_image
Tofu er et godt og næringsrigt sojaprodukt som har mange anvendelsesmuligheder og et godt alternativ til kød. Vi har et stort udvalg af både krydrede og neutrale tofuprodukter.
blocks_image
Godt brød bages af gode råvarer, hvor gamle håndværksmæssige dyder holdes i hævd. Det tager tid at bage godt brød, men til gengæld kan det smages! Glæden over at spise et brød af høj kvalitet kan ikke skjules. For os er godt brød, brød med smag og gods i, bagt af gode råvarer.

Hver dag får vi leveret friskbagt brød fra Reinh Van Hauen, den økologiske håndværksbager på Dampfærgevej på Østerbro. Reinh Van Hauen er grundlagt i 1876, et bageri med stolte traditioner. De er særlig kendt for deres Franske bondebrød bagt på surdej.

Mandag, onsdag og fredag får vi leveret friskbagt spelt brød og boller fra Kornsang, som ligger i den økologiske landsby Torup i Hundested. Al brød og boller fra Kornsang er bagt af stenformalet mel.

Onsdag og fredag får vi brød fra Bageriet Aurion. Alle Aurions brød er bagt på stenformalet mel og bagt uden gær. De fleste brød fra Aurion er ligeledes Demeter mærket.
blocks_image
blocks_image
Vores korn og mel sortiment er helt unikt og vi er kendt for, at kunne tilbyde alle de gamle kornsorter og alle de klassiske meltyper. Hos os finder du blandt andet sorter som, spelt, emmer, enkorn, kamut, svedjerug, byg, havre, hvede, durum og quinoa. For at kunne tilbyde dette, er det selvfølgelig oplagt at vælge en leverandør som Bageriet Aurion, der har Danmarks største mel sortiment. Aurion har med møller Jørn Ussing i spidsen æren for, at vi igen kan bage brød af gamle kornsorter. Udover mel fra Aurion har vi også produkter fra den svenske biodynamiske mølle Saltå Kvarn og den sønderjyske økologiske mølle Skærtoft. Al vores mel er stenformalet, hvilket betyder, at melet indeholder et optimalt indhold af E-vitamin og folinsyre, dette gælder også for den sigtede kvalitet. Der er selvfølgelig ingen tilsætningsstoffer eller konserveringsmidler i vores mel, hvilket betyder, at det kan betragtes som en friskvare.
blocks_image
blocks_image
Med over 2100 varer i butikken er der selvfølgelig et stort og bredt udvalg af kolonialvarer. Derfor er der altid forskellige mærker at vælge imellem indenfor den samme varegruppe og mulighed for enten, at vælge en økologisk eller Demeter mærket vare.
Vores morgenmadsudvalg er ret imponerende med over 30 forskellige produkter at vælge imellem. Der er både grød, müesli, flakes, pops og de klassiske havregryn. Alle muligheder for at få en god og nærende start på dagen.
blocks_image
Vores vin får vi hovedsagligt fra leverandøren Halkær Vin, som primært henter vin hjem fra Europa, men også enkelte vine fra det store udland. Du finder vin i alle prisklasser, prisvindere, hverdagsvin og gerne vin med en god historie. Et par gang om året afholdes der vinsmagning i butikken, så her er alle muligheder for at smage på udvalgte vine.

Øllet får vi fra bryggerierne Thy og Ørbæk. Ørbæk er det eneste 100 % økologiske bryggeri i Danmark og de udvider hele tiden sortimentet med nye spændende øltyper.
Og ja, man kan også få økologisk spiritus ! Hvad med en gin, speicy rom eller en af de små skarpe til frokosten ?
blocks_image
blocks_image
Naturfrisk og Voelkel er navnet på vores økologiske sodavand. Naturfrisk sodavandsserie består af 11 forskellige forfriskende drikke uden tilsætning af konserveringsmidler, kunstige farvestoffer eller aromaer. Fra Voelkel har vi en sukkerfri serie af sodavand, som selvfølgelig heller ikke er tilsat kunstige sødestoffer.

Vores safter får vi fra Søbogaard, som har 30 års erfaring med at lave safter af højeste kvalitet. De solmodne bær og frugter laves til de skønneste safter. Søbogaard kalder det selv for ”flydende sol og sommer på flaske”.

Voelkels juicer af frugter og grøntsager er de rene vitaminbomber i kraftfulde farver og intens smag, selvfølgelig uden tilsætningstoffer eller sukker.
blocks_image
blocks_image
Vores hovedleverandør af mejerivarer er Thiese mejeri, som leverer mælk, surmælk, smør og oste, men vi har også produkter fra Naturmælk. Naturmælk lancerede i 2006 den første biodynamiske mælk, som er blevet en stor succes i butikken og som også kunne høste økologisk guld ved sidste års fødevaremesse.
Vi har mange produkter til børn i butikken. Babymos, babygrød, børnegrød, modermælkserstatning, hudpleje fra Weleda, Melissa og Earth Friendly Baby, bleer, natursutter og vådservietter.

Økologien når også her hele vejen rundt, så du ikke behøver at bekymre dig om farlige stoffer i forhold til dit barn
blocks_image
blocks_image
blocks_image
Vi har personlig pleje fra Dr. Hauschka, Weleda, Lavera, Melissa og Urtekram. Produkter fra Dr. Hauschka, Weleda og Lavera er alle mærket med det tyske BDIH mærke. Mange af Melissa og Urtekrams produkter bærer det nordiske Svanemærke . Vores plejeprodukter er valgt ud fra et princip om, at de ikke må indeholde nogen former for kunstige konserveringsmidler/parabener. Hudpleje kan nemlig sagtens lade sig gøre uden.

Vi har et stort udvalg og du finder både noget til mænd, kvinder og børn. I afdelingen for personlig pleje vi også hygiejneartikler, så som bind, tamponer, vat og servietter.
blocks_image
Vores rengøringsartikler og vaskemidler kommer fra Sonett, Ecover og Sodasan. Indholdsstofferne er naturbaserede, nedbrydes hurtigt og er skånsomme for både miljøet og din hud.
Vi sælger også miljøvenligt toiletpapir og køkkenrulle.
blocks_image